The Nameless

The Nameless var Brønderslevs første pigtrådsgruppe. Gruppen blev startet i begyndelsen af 1963 af to skolekammerater, Per Hansen (bas, vokal) og jeg (singleguitar, vokal). Senere på året kom John Nielsen (rytmeguitar, leadvokal) og Mogens Jensen (trommer) med. Gruppen havde sin debut på Hotel Phønix, Brønderslev, 19. september 1964. Ifølge aviserne med stor succes. Kort tid efter kom Mogens Dyrberg med på trommer i stedet for Mogens Jensen. Orkesteret spillede fortrinsvis i Nordjylland med en enkelt afstikker til Sønderjylland. I 1965 kom Bjarne Nielsen fra brønderslevorkesteret, The Amblers, med på rytmeguitar og vokal. The Nameless fortsatte med forskellige personkombinationer et års tid mere, efter at Mogens Dyrberg og jeg sommeren 1966 gik over til en anden brønderslevgruppe, The Pretenders. Der findes mange scrapbogsmaterialer om The Nameless, men ingen musikoptagelser fra dengang. Dog er der en smalfilmsoptagelse uden lyd fra 1965. Gruppen blev kortvarigt gendannet og spillede nogle 25 års jubilæumskoncerter i begyndelsen af 1990’erne. Herfra er der en videooptagelse samt radiointerviews.











Video The Nameless 1965
(NB. ingen lyd)
The Nameless Live 1992
